HOLDKONKURRENCE

Tilmeldte hold kan ses her: http://bkoolligaen.dk/Teams

HOLDKONKURRENCE (den ordinære som en del af bkoolligaen)

Holdkonkurrencen fra 2019/2020, var et godt tiltag, men det var en meget stationær forestilling.
Vi har derfor forsøgt at finpudse det, så det bliver mere spændende. 
Man optjener point til sig selv og sit hold i de almindelige Bkoolliga-løb tirsdag, torsdag og søndag.
Et hold består af op til 9 ryttere. Det er selvfølgelig en fordel at være hurtig, men også en fordel at være 9 ryttere (og gerne trofaste), da der til hvert bkoolligaløb uddeles point til de 5 bedste fra hvert hold. Det vil så være ærgerligt, hvis man kun er 2 til start en søndag, men det gælder jo for alle hold. 

Nu tænker du måske, at du ikke er så trofast, og derfor ikke vil belaste et hold. Men alle hold kan jo ikke vinde, og så finder jeres hold bare nogle andre hold at konkurrere mod, så meld dig til ved at skrive på et af opslagene på FB, eller lav selv et opslag. 

De 5 bedst placerede fra hvert hold, optjener i de enkelte ligaløb placeringspoint til holdet. Der gives fra 250 point og ned således, at bedst placerede rytter får 250 point til sit hold. Næste rytter får 249 point osv. 
Ved månedsskifte tælles placeringspoint op, og holdende tildeles nu månedspoint startende fra 100, 94, 90, 88, 86, 85, 84 osv. Holdet med flest månedspoint ved sæsonafslutning har vundet holdkonkurrencen. 

Der kan oprettes nye hold undervejs i sæsonen, men der er intet transfervindue ml. holdende. Nye ”ubrugte” ryttere kan dog hverves hele sæsonen, hvis f.eks. en anden rytter har forladt holdet. Nye hold optjener point fra den dato hvor de oprettes, og rytterne er tilmeldt. Ekspeditionstid på op til en uge må påregnes. 

Det haster ikke, så måske skal man tøve lidt med at besætte de sidste pladser på holdene, indtil man har en der passer i styrke. 

Når et hold er klar til oprettelse, skal vi have navn og player-id på alle holdets ryttere, samt en kaptajn. Dette meddeles i Discord kanalen #bkoolliga-support

Kommunikation via Discord

For HOLDKONKURRENCEN vil det være en klar fordel at kunne kommunikere med sine holdkammerater under løbene. Hertil kan man f.eks. bruge en Messengergruppe, men nr. 1 vil klart være at bruge Discord. Vi opretter eller stiller gerne ”kanaler” til rådighed for hvert team. Du kan læse mere om Discord her: https://ecykleklub.dk/page/kom-igang-med-discord.